Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Møllegårdsparken.

Mandag den 19.februar 2007 kl. 19.30 i Fritidscentret.

Punkt 1

Leif Jansson blev valgt til dirigent på opfordring fra bestyrelsen, og dirigenten konstaterede derefter at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.

Punkt 2

Formandens beretning:

Nye tilflyttere Else-Marie & Jens Jegindoe; Fastrupvej nr. 40 & Søren Jensen & Maria Nørgaard; Møllegårdsparken nr. 16. Begge par blev budt velkommen med en buket blomster. I alt 37 grundejere i foreningen.

Som tradition tro blev Valborg aften fejret søndag den 30. april nede på bålpladsen ved søen. Der kom i løbet af arrangement i alt 31 voksne og 9 børn. Efter en oprydning på fælles arealet, sang, spiste og drak vi.

Solbjerg Fællesråd har afholdt to møder i 2006, hvor Jette og jeg deltog.

Interessant er Lokalplan 692 for et nyt byområde nord for Solbjerg Hedevej, Forslag for Lokalplan 764 Boligområde ved Solbjerg Hovedgade 48 – 50, trafik situation for området, besparelser i kommunen…,.

Der har været de sædvanlige containere, som alle kom og blev hentet til tiden. Igen bør alle brugere huske at containerne kun er til haveaffald.

Bådebro udvalget med Finn nr. 21 som leder, arbejder videre med opførelsen af broen…?

En fælles snerydning ordning (med Joma Service Solbjerg) blev ikke til noget. Ca. 17 parceller var interesseret i ordningen. Dog har vejret været indtil nu været barmhjertig med hensyn til sne mængderne i denne sæson. Men galt ikke sidste hvor kælkebakken blev flittigt brugt selv om aftenen, der for en flaske for lys og el til Svende og Sonja nr. 25.

En lille hjemmeside er lavet for foreningen. Ligeledes er der udsendt nogle nyheds breve via e-mail i det forgangne år.

Indkomne forslag:

1) Der er planlagt en større tynding langs søens bredder i 2007, så der opnås mere udsigt når man færdes langs vandet, som det er sket på arealet langs Gammel Horsens Landevej. Landskabsarkitekt Rikke Kroier Natur og Miljø kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor meget af arealet, der kan inddrages med de ressourcer, der er til rådighed. Det vil imidlertid være en god idé, hvis foreningen præsiderer, hvor meget vi ønsker der skal fjernes. Gerne på kort.

Punkt 3

Kassererens beretning blev modtaget med applaus og regnskabet blev godkendt.

Punkt 4

Behandling af indkomne forslag: På indkaldelsen var grundejerne blevet opfordret til at give deres ønsker til kende vedr. beskæring af beplantningen langs søen. Ønsket var fremsat af kommunens afdeling for natur og miljø, der planlægger en beskæring af væksterne på det grønne område ned til søen. Der var almindelighed enighed om, at krattet på skrænten ned til søen trænger til at blive tyndet ud. Især stykket til venstre for kælkebakken virker halvdødt og kedeligt.

Imidlertid må man erkende, at stedet tiltrækker mange sangfugle bl.a. nattergalen.

Vedr. solitaire træerne, der står på den grønne plæne, var der delte meninger: Nogle ønskede træerne beskåret fra neden, fordi træerne tog udsigten fra parcellen. Andre mente, at de skulle helt væk. Nogle foreslog, at vi tilbød kommunen selv at fjerne hele træer eller blot grene, hvis kommunen ikke selv havde midler til det. Andre ville vide, hvor det stod skrevet, at træerne absolut skulle findes på området.

Der var dog også andre meninger om det grønne områdes udseende: der skal være plads til fuglene og området skal tage sig smukt ud, når man færdes på det.

Der blev bemærket, at nogle tidligere havde været ude med stiksaven, hvilket selvfølgelig er ulovligt. Det havde da også afstedkommet en henvendelse fra den offentlige myndighed.

Se hjemmesiden: bopr.dk/grundejer/engen.php for det kort der bliver sendt til Natur og Miljø.

Punkt 5

Valg til bestyrelsen:

Bo (27) var på valg og blev genvalgt.

Hanne Rønde (20) blev valgt til suppleant

Punkt 6         

Valg af revisor:

John Kreutzfeldt (10) var på valg og blev genvalgt.

Punkt 7

Evt.

Der blev fremført klager over de mange hundeefterladenskaber på det grønne område ved søen. Bestyrelsen vil rette henvendelse til Natur og miljø og høre hvad de kan foreslå. Mange andre steder har man samme problem eller har haft, så noget må der kunne gøres.

”Bådebroen” har fået nye medlemmer. Heine, Hem og Pagaard har vedtaget at de vil bygge en bådebro i den nærmeste fremtid. Finn i nr. 21 har alle vedtægter vedr. udformningen.

Flere gjorde sig overvejelser vedr. de ”ejerløse” både der ligger ved søbredden.

Pagaard fik overrakt en flaske for at have belyst kælkebakken. Pagaard mente ikke, han havde gjort sig fortjent til den og insisterede på ikke at få nogen næste år.

Medlemmerne blev opfordret til at meddele ny E-mail adresse til formanden.

Derefter var grundejerforeningen vært ved et traktement med bl.a. rødvin og ost for de 19 fremmødte fra 13 parceller.


På vegne af bestyrelsen


Bo Rosenborg


Dette år 2007 vigtige dato:

Valborgaften den 30. april kl. 19.00 ved bålpladsen.

Containere:

Forår: den 14/15. april ved kælkebakken.

Efterår: den 27/28. oktober i bunden af vænget og den 03/04. november ved kælkebakken.


I 3 uger op til Valborgaften er det tilladt at bære brændbart haveaffald (grene mv.) ned til bålpladsen ved søen: Der opfordres til at brændbart puttes på bålet og ikke brændbart (rødder og kompost) i den 1. container.

Af hensyn til alle brugere af det grønne område er det vigtigt, at bålet samles på ét sted og ”stables” i højden.